Sølvfarven fortæller ikke hele historien
En ske kan være blank, tung og mørkt anløben uden at være af massivt sølv. Sølvplet og sølvlegeringer kan ligne hinanden så meget, at udseendet alene sjældent giver et sikkert svar. Forskellen ligger i, om sølvet findes gennem selve materialet eller kun som et tyndt lag på overfladen.
Det har betydning, hvis du vil sælge gammelt bestik, fade eller kander. Massivt sølv har en værdi knyttet til sølvindholdet. Sølvplet vurderes normalt ikke som sølvskrot, fordi sølvlaget er meget tyndt. Genstanden kan dog stadig have brugs-, design- eller samlerværdi.
Her får du en praktisk gennemgang af mærker, magnettest, slidkanter og vægt. Brug tegnene samlet: Ingen enkel hjemmetest kan med sikkerhed fastslå sølvindholdet.
Hvad er forskellen på sølvplet og massivt sølv?
Massivt sølv er normalt en legering
Når bestik eller brugskunst beskrives som massivt sølv, betyder det normalt, at materialet består af en sølvlegering frem for et forsølvet grundmetal. Sølvet er typisk blandet med kobber for at gøre det mere slidstærkt.
Sterlingsølv indeholder eksempelvis 925 tusindedele sølv, mens mærket 830 angiver 830 tusindedele. Det er oplysninger om lødighed, ikke priser.
Ordet massivt kan være misvisende, når man ser på konstruktionen. En genstand af sølv kan godt være hul. Knivskafter og lysestager kan desuden have fyld, så den samlede vægt ikke svarer til vægten af sølvlegeringen.
Sølvplet har kun sølv på overfladen
Sølvplet er et grundmetal med et tyndt lag sølv udenpå. Grundmetallet kan blandt andet være messing, kobber eller nysølv. Forsølvningen giver en sølvlignende overflade, men hovedparten af genstandens vægt er et andet metal.
Nysølv er trods navnet normalt en legering af kobber, nikkel og zink uden sølv. Det kan både bruges alene og som underlag for en forsølvning.
Stempler: EPNS, NS, Alpacca og sølvmærker
Start med at undersøge bagsiden af bestikket, undersiden af et fad eller området ved en hank. Brug godt lys og gerne en lup. Notér alle mærker, også dem der ligner producentnavne eller små symboler.
| Mærke | Typisk betydning | Hvad fortæller det? |
|---|---|---|
| EPNS | Electro Plated Nickel Silver | Forsølvet nysølv, altså sølvplet |
| EPBM | Electro Plated Britannia Metal | Forsølvet britanniametal, som er en tinbaseret legering |
| NS | Ofte nysølv eller nickel silver | Ikke i sig selv dokumentation for sølvindhold |
| Alpacca eller Alpaka | Betegnelse for nysølv | Grundmaterialet er normalt uden sølv, men kan være forsølvet |
| Plet, plate eller silver plated | Angivelse af forsølvning | Sølv på overfladen frem for gennem materialet |
| 830, 835 eller 925 | Typiske lødighedsangivelser | Kan pege på en sølvlegering, men skal vurderes sammen med øvrige mærker |
| Sterling | Betegnelse for sterlingsølv | Angiver normalt en sølvlegering med lødighed 925 |
EPNS er således ikke et kvalitetsstempel for massivt sølv. Det beskriver en metode og et underlag: sølv er lagt elektrolytisk på nysølv.
NS kræver mere omtanke, fordi bogstaver også kan indgå i producentmærker. Et enkelt mærke bør derfor ikke læses isoleret. Tilsvarende er et tal ikke automatisk en lødighedsangivelse. På pletvarer kan tal som 60, 90 og 100 høre til et forsølvningssystem og ikke angive genstandens sølvandel.
Ældre sølv kan have billedstempler frem for letlæselige tal. Manglende talstempel er derfor heller ikke bevis på sølvplet. Stempler er spor, som en undersøgelse af materialet skal understøtte.
Slidkanter kan afsløre grundmetallet
På sølvplet bliver belægningen ofte slidt først dér, hvor genstanden udsættes for gentagen kontakt. Kig især efter:
- Kanterne og spidsen på skeer.
- Gaflernes tænder og bagsider.
- Hanke, greb og udstående dekorationer.
- Fødder, bundringe og kanter på fade.
Hvis der kommer en gullig eller rødlig farve frem under den sølvfarvede overflade, kan det være messing eller kobber. Det er et tydeligt tegn på, at genstanden ikke består af samme sølvlegering hele vejen igennem.
Et gråligt underlag er sværere at fortolke. Nysølv kan ligne sølv, og en slidt forsølvning kan derfor være vanskelig at se. Omvendt kan snavs, rester af pudsemiddel og misfarvning skabe farveforskelle uden at afsløre grundmetallet.
Sort anløbning beviser ikke, at genstanden er massiv. Både sølvplet og massivt sølv kan anløbe, fordi begge har sølv på overfladen. Undgå at file eller ridse genstanden for at undersøge den. Det kan skade både overfladen og en eventuel samlerværdi.
Magnettesten: Nyttig, men ikke afgørende
Sølv bliver ikke tiltrukket af en almindelig magnet på samme måde som jern. Hvis et område reagerer tydeligt, kan der være jern eller stål i den del af genstanden.
Men en genstand, der ikke reagerer, er ikke nødvendigvis af sølv. Mange grundmetaller i sølvplet bliver heller ikke tydeligt tiltrukket. Magnettesten kan derfor afsløre visse materialer, men ikke skelne sikkert mellem sølvplet og massivt sølv.
Bestikkets konstruktion spiller også ind. En kniv kan have sølvskaft og stålklinge, så delene giver forskellige resultater. Låse, fjedre og andre smådele kan ligeledes reagere, selv om resten indeholder sølv.
Før magneten forsigtigt hen til forskellige områder uden at trække den over overfladen. Notér, hvor reaktionen opstår, frem for at give hele genstanden én samlet vurdering.
Vægten kan snyde
Tungt bestik føles ofte værdifuldt, men vægten alene siger meget lidt om sølvindholdet. Sølvplet kan være kraftigt udført, mens sølvbestik kan være tyndt og let.
En sammenligning kræver i princippet kendskab til både volumen, konstruktion og materialesammensætning. Det er svært at vurdere hjemme, især ved hule eller sammensatte genstande.
Knive er et almindeligt eksempel. Skaftet kan være af sølv, men indeholde fyld og være monteret på en stålklinge. Lysestager kan have en tung bund, som giver stabilitet uden at bidrage med sølv. Hele genstandens vægt kan derfor ikke uden videre bruges i prisberegneren.
Hvorfor har sølvplet normalt ingen sølvskrotværdi?
Sølvplet indeholder faktisk sølv, men laget er som regel så tyndt, at udvindingen fra almindelige husholdningsgenstande ikke er økonomisk rentabel ved almindeligt opkøb. Arbejdet med at indsamle, behandle og raffinere materialet kan overstige værdien af det sølv, der kan udvindes.
Når sølvplet omtales som noget uden metalværdi, er det derfor en praktisk forkortelse: Det har normalt ingen afregningsværdi som sølvskrot hos en ædelmetalopkøber. Grundmetallet kan have en begrænset skrotværdi i andre sammenhænge, og industriel genvinding kan foregå på andre vilkår.
En pletgenstand kan desuden være værd at bevare eller sælge som brugsgenstand. Producent, design, alder, stand og efterspørgsel kan spille ind. Sølvplet er altså ikke nødvendigvis værdiløst, selv om det ikke afregnes efter sølvvægt.
Sådan får du en mere sikker vurdering
Sortér gerne genstandene efter mærker, og hold knive, skeer, gafler og større dele adskilt. Tag billeder af stemplerne, og undlad hård pudsning eller kemiske hjemmetests. Et bestiksæt kan indeholde både sølv og sølvplet, selv om delene ligner hinanden.
Hvis du vil sælge sølvbestik, tilbyder GuldSpot gratis og uforpligtende hjemmebesøg på hele Sjælland. Ved besøget vejes og testes genstandene foran dig, og regnestykket vises undervejs. Dele uden sølv og eventuelt fyld skal holdes adskilt fra det sølvindhold, der kan afregnes.
Accepterer du tilbuddet, sker udbetalingen med det samme via straksoverførsel eller MobilePay, og du får en kvittering. Ved opkøb kræves legitimation i form af pas eller kørekort. Du behøver ikke selv have afgjort alle mærker på forhånd; formålet med undersøgelsen er netop at få materialet og afregningsgrundlaget afklaret.