Hvad fortæller sølvstemplerne under bunden?
Et stempel under en kande eller bag på en ske kan fortælle om sølvets finhed, den ansvarlige producent og den kontrol, genstanden har gennemgået. På nogle stykker findes også mærker, der hjælper med dateringen. Men ét stempel fortæller sjældent hele historien.
Danske sølvstempler skal derfor læses som en samlet række af oplysninger. Et tal kan angive sølvindhold, men også være et modelnummer. Initialer kan tilhøre en sølvsmed, en forhandler eller en kontrollør. Og en sølvfarvet overflade er ikke i sig selv bevis for, at genstanden er af sølv.
Her får du en praktisk oversigt over de vigtigste mærketyper og en fremgangsmåde, du kan bruge på bestik, skåle, kander og andre sølvgenstande.
Oversigt over almindelige mærker
| Stempel eller mærketype | Typisk betydning | Det skal du være opmærksom på |
|---|---|---|
| 830S eller 830 | Angiver normalt 830 tusindedele sølv | Bør vurderes sammen med øvrige mærker og en materialetest |
| 925S eller 925 | Angiver normalt 925 tusindedele sølv | Svarer til sterlingfinhed |
| STERLING | Angiver normalt sølv med en finhed på 925 tusindedele | Er ikke i sig selv et dansk oprindelsesmærke |
| Tre tårne | Historisk københavnsk kontrolmærke | Betydningen skal læses i sammenhæng med periode og øvrige stempler |
| Mestermærke eller navnestempel | Identificerer typisk producenten eller den ansvarlige virksomhed | Kan også være knyttet til en importør eller forhandler |
| Guardeinmærke | Identificerer den kontrollør, der stod for prøvningen | Er ikke det samme som sølvsmedens mærke |
| Årstal eller årsbogstav | Kan hjælpe med at datere fremstilling eller kontrol | Systemet afhænger af oprindelsessted og periode |
| EPNS, EP eller ALP | Peger typisk på forsølvet materiale | Angiver ikke massivt sølv |
Oversigten er en læsenøgle, ikke et register over alle danske sølvsmede. En sikker identifikation af et bestemt mærke kræver ofte et stempelværk eller et specialiseret register.
830S, 925S og sterling: Sølvets finhed
Hvad betyder 830S?
Et 830S-stempel angiver normalt, at legeringen indeholder 830 dele sølv ud af 1.000. Resten er andre metaller, ofte kobber, som gør materialet mere anvendeligt til blandt andet bestik og brugssølv.
Du kan møde skrivemåderne 830S, 830 S og 830. Når du søger efter 830s, er det altså samme finhedsbetegnelse, selv om mellemrum, bogstavform og indramning varierer.
Finheden fortæller ikke, hvem der har lavet genstanden, eller hvornår den er fremstillet. Den siger heller ikke noget sikkert om eventuel samlerværdi.
Hvad betyder 925S?
925S angiver normalt 925 dele sølv ud af 1.000. Denne finhed kaldes sterling. Derfor kan både 925S, 925 og STERLING være udtryk for samme sølvindhold.
Søger du efter 925s eller et sterling sølv stempel, er det især disse betegnelser, du skal kigge efter. Sterling bruges internationalt og dokumenterer derfor ikke alene, at et stykke sølv er dansk.
Et tydeligt finhedsstempel er et godt udgangspunkt, men ikke en garanti. Slid, ændringer og uægte stempler kan gøre en materialetest nødvendig.
De tre tårne og guardeinmærker
De tre tårne er et historisk kontrolmærke
Tre tårne forbindes med den historiske sølvkontrol i København. Mærket viser, at genstanden indgik i en kontrolordning, men bør ikke oversættes direkte til et moderne 830S- eller 925S-stempel uden at undersøge sammenhængen.
De historiske finhedskrav har ikke altid været identiske med de moderne betegnelser. Derfor er udsagnet »tre tårne betyder altid 830« for upræcist.
Se på tårnenes udformning, eventuelle tal og de tilstødende mærker. Et tårnlignende symbol alene er ikke nok til en sikker bestemmelse. Vær også varsom med tommelfingerregler om antallet af tårne: Et mærke med to tårne er ikke i sig selv dokumentation for massivt sølv.
Hvad er et guardeinmærke?
En guardein var en kontrollør, der prøvede ædelmetallets finhed. Guardeinmærket er derfor knyttet til kontrollen og ikke til den sølvsmed, som fremstillede genstanden.
Mærket kan hjælpe med både identifikation og datering, fordi forskellige kontrollører var aktive i forskellige perioder. Det kræver dog et pålideligt opslagsværk at forbinde et bestemt symbol med den rette person.
Ikke alle danske sølvgenstande har et guardeinmærke. Fravær af mærket beviser derfor ikke, at materialet er uægte.
Mestermærker, navnestempler og producentmærker
Et mestermærke består ofte af initialer, et navn eller et særligt symbol. Formen omkring bogstaverne er også vigtig: En oval, et rektangel og en kontur med afskårne hjørner kan adskille ellers lignende mærker.
Ved opslag bør du sammenligne:
- Bogstavernes præcise form og rækkefølge.
- Punktummer, mellemrum og små symboler.
- Indramningens facon.
- Andre stempler på genstanden.
- Genstandens stil og konstruktion.
De samme initialer kan være brugt af flere virksomheder. Et navn kan desuden være et forhandler- eller importørmærke frem for navnet på den udførende sølvsmed.
En personlig gravering er noget andet. Initialer i et monogram eller en indgraveret dedikation fortæller typisk om en ejer eller anledning, ikke om producenten.
Årstalsstempler: Hvad kan de datere?
Årstalsstempler kan indgå i historiske kontrolmærker eller stå sammen med andre oplysninger. På udenlandske genstande kan et bogstav repræsentere et bestemt år inden for et lokalt system.
Der findes ikke én universel nøgle til alle årstal og bogstaver på sølv. Et bogstav skal læses sammen med blandt andet skrifttype, indramning og kontrolsted.
Skeln også mellem et årstal i en dedikation og et egentligt kontrolstempel. En indgravering kan være tilføjet længe efter fremstillingen. Tilsvarende kan et kontrolmærke datere kontrollen uden nødvendigvis at fastslå det præcise fremstillingstidspunkt.
Et langt nummer er ofte et model-, mønster- eller varenummer. Det bør ikke automatisk læses som finhed eller årstal.
Sådan undersøger du et stykke sølv
1. Find mærkerne og rengør forsigtigt
Kig under bunden, bag på skaftet og tæt ved samlinger. På kander kan der også være mærker på låg eller andre dele.
Brug godt lys, en lup eller telefonens makrofunktion. Tør først med en blød klud. Undgå slibning og kraftig polering, som kan udviske små detaljer.
2. Fotografer hele stempelrækken
Tag både et oversigtsbillede og nærbilleder med lys fra forskellige vinkler. Notér mærkerne i deres faktiske rækkefølge. Et svagt bogstav kan være afgørende for et korrekt opslag.
3. Undersøg konstruktionen
Et sølvstempel betyder ikke nødvendigvis, at hele genstandens vægt er sølv. Knive kan have stålblade og fyldte sølvskafter, mens lysestager kan have vægtfyld i foden. Hule genstande kan dog godt være fremstillet af sølv; hulhed og forsølvning er ikke det samme.
4. Skeln mellem sølv og forsølvning
Betegnelser som EPNS, EP og ALP peger typisk på forsølvede varer. Nysølv er en betegnelse for en legering, som normalt ikke indeholder sølv, selv om den kan være forsølvet.
Slid, der blotlægger et andet metal, kan være et tegn på forsølvning. Farve og en magnettest kan dog ikke alene afgøre materialet.
Fra stempel til vurdering
Stemplerne hjælper med at identificere genstanden, men en vurdering kræver også kontrol af materiale og vægt. Se dagens pris i prisberegneren, hvis du vil orientere dig om sølvets metalværdi. Særligt design, alder og sjældenhed kan give en genstand værdi ud over metallet.
Hos GuldSpot kan du få et gratis og uforpligtende hjemmebesøg på hele Sjælland, hvis du overvejer at sælge sølv. Genstandene vejes og testes foran dig, og regnestykket vises undervejs. Ved salg sker udbetalingen med det samme via straksoverførsel eller MobilePay, og du får en kvittering.
Hav pas eller kørekort klar, da der kræves legitimation ved opkøb. Du behøver ikke selv have tydet alle mærkerne på forhånd.